LOG-IN

 

Historie

Sandfeldgården er det ene af tre plejehjem, der i 1958 var medvirkende til etablering af Danske Diakonhjem. Dengang hed Sandfeldgården Kibæk Plejehjem, og var beliggende på adressen Fjelstervangvej. Bygningerne benyttes i dag som ejerlejligheder. Den daværende forstander Niels P. Nielsen var sammen med to andre diakoner fra h.h.v. Aulum og Ikast pionerene i opgaven omkring hele organisationen, vi kender i dag.

I 1975 blev det gamle plejehjem nedlagt, og man flyttede i nyopførte bygninger. Den 5. september blev Sandfeldgården indviet. Den 1. oktober 1984 blev amtets afdeling Nyboder indviet. Denne udvidelse af Sandfeldgården tog afsæt i amternes hjemtagning af psykiatrien, og fra starten åbnede man 12 nye boliger på Nyboder. Efter nogle år udvidede man psykiatrien på Sandfeldgården med fire pladser, så man øgede pladsantallet fra 12 til 16, og reducerede samtidig pladsantallet for de ældre fra 36 til de nuværende 32.

Den første forstander på Sandfeldgården var Peter Mølgaard Laustsen i perioden frem til 1980. Han efterfulgtes af Poul Bech, der var forstander i perioden 1. april 1980 - 31. august 1988. Arne Bak tiltrådte 1. januar 1989 og beklædte stillingen indtil 1 februar 2001. De nævnte forstandere er alle uddannede diakoner. Sygeplejerske Steen Lund var forstander i perioden 1. februar 2001 - 31. marts 2010. Nuværende forstander, sygeplejerske Lilian Vium, tiltrådte stillingen den 1. april 2010.

 

 

Velkommen til Sandfeldgården
Sandfeldfeldgården er et moderne plejehjem beliggende i den sydlige ende af Herning Kommune

Udflugt til Søndervig
To dage i august var beboerne på udflugt til et sommerhus i Søndervig. Læs mere under Nyheder - arkiv

 

Personalegoder hos Danske Diakonhjem
 
Klik her for at se hvad Danske Diakonhjem tilbyder medarbejderne.
Kontakt os:    Sandfeldgården    Sandfeld Allé 25    6933 Kibæk    Telefon: 97 19 14 11    Telefax: 97 19 19 44    E-mail: lvs@diakon.dkPrint denne side